Dansk

Orddeling

kø·ter, Pluralis: kø·te·re

Etymologi

Fra tysk Köter, af ukendt oprindelse.[1]

Udtale

IPA: [ˈkʰøˀd̥ʌ], Pluralis: [ˈkʰøˀd̥ʌʌ]
Lydfiler: —, Pluralis: —
Kasus Singularis Pluralis
Bestemt -   -   -   -   - -   -   -   -
Nominativ køter køtere
Genitiv køters køteres
Ubestemt -   -   -   -   - -   -   -   -
Nominativ køteren køterne
Genitiv køterens køternes

Substantiv

køter fælleskøn

[1] vulgært, nedsættende: hund

Eksempler

[1] “Hvorfor har du ikke din køter i snor?

Antonymer

[1] racehund
Hypernymer
[1] hund

Beslægtede ord og fraser

[1] tæppetisser
[2] gadekryds

Oversættelser

Kilder

  1. Den Danske Ordbog - Køter - Etymologi