dog
Dansk
Etymologi
Fra middelnedertysk doch.[1]
Udtale
- IPA: /dɔu̯/
Adverbium
dog Kan ikke bøjes.
- Udtryk for at det man siger, står i modsætning til noget andet.
- Det var dog ikke rigtigt.
- Udtryk for en forstærket følelse.
- Det var dog fandens.
Oversættelser
Modsætning
|
|
Forstærkende
|
|
Kilder
- ↑ "dog" i Den Danske Ordbog
Engelsk
Etymologi
Fra oldengelsk docga.[1]
Udtale
Substantiv
dog (flertal: dogs)
- (pattedyr) hund
- The dog barked all night.
- Hunden gøede hele natten.
- The dog barked all night.
- En hanhund - i modsætning til en tæve
- (nedsættende) køter, hund
Kilder
Volapyk
Substantiv
dog