abandonnere

Dansk

Orddeling

a•ban•don•ne•re

Verbum

abandonnere

1. at opgive noget; at slå hånden af noget; at forlade noget; at prisgive eller forsage noget.
2. (jura): At erklære et skib for tabt, og få udbetalt forsikringssummen.

Eksempler

1. Kablet var rustet op, så jeg måtte abandonnere det.
2. Kaptajnen abandonnerede skibet, da det tydeligvis var gået tabt.

Etymologi

Fra fransk abandonner (“‘opgive, forlade’”), af oldfransk abandoner, afledt af a bandon (“‘kontrol, jurisdiktion’”).

Udtale

• IPA:  [a̝b̥a̝nd̥ʌ̟̞̹ˈne̝ˀʌ̟̞̹] eller IPA:  [a̝b̥ɑ̈ŋd̥ʌ̟̞̹-] eller IPA:  [a̝b̥a̝nd̥o̝-]
• X-SAMPA: [a_rb_^a_rnd_^v_o"n_re_r?v_o] eller X-SAMPA: [a_rb_^A_"Nd_^v_o-] eller X-SAMPA: [a_rb_^a_rnd_^o_r-]

Bøjning

Imperativ abandonner

Infinitiv abandonnere

Præsens abandonnerer

Præteritum abandonnerede

Perfektum har abandonneret

Afledte termer

• abandonnering

Oversættelser

• Fransk abandonner ^(fr)

Kilder

• “abandonnere” i Ordbog over det danske Sprog
• "abandonnere" i Den Danske Ordbog
• "abandonnere" i Retskrivningsordbogen.