Dansk

Orddeling

a•ban•don•ne•ring

Substantiv

abandonnering fælleskøn

  1. Når man abandonnerer; opgivelse

Eksempler

  1. Jeg blev tvunget til en abandonnering.

Etymologi

abandonner +‎ -ing

Bøjning


Synonymer

Beslægtede ord og fraser

Kilder