abnormitet

Dansk

Orddeling

ab•nor•mi•tet

Substantiv

abnormitet fælleskøn

1. Afvigelse fra det normale
   1. (anatomi) Misdannelse

Eksempler

1. Judas gøres til et særtilfælde, ja en abnormitet – hvorved folketroen har kunnet få ham på tryg betragter-afstand:
   1. Det er imidlertid ikke første gang, at der er observeret vildsvin med denne abnormitet.

Etymologi

Af en latinsk afledning til abnorm

Udtale

• IPA:  [ɑ̈b̥nɔ̞miˈd̥͡se̝ˀd̥]

Bøjning

    Bøjning af „abnormitet“

fælleskøn	Ental		Flertal
	ubestemt	bestemt	ubestemt	bestemt
nominativ, dativ og akkusativ	abnormitet	abnormiteten	abnormiteter	abnormiteterne
genitiv	abnormitets	abnormitetens	abnormiteters	abnormiteternes

Synonymer

deformitet misdannelse (anatomi) anomali

anormalitet perversion perversitet unatur

Antonymer

• normalitet

Beslægtede ord og fraser

(anatomi)

• pukkelryg
• læbespalte
• klumpfod
• galle
• ganespalte
• hareskår
• rygmarvsbrok
• læbe-gane-spalte
• hjertefejl

Oversættelser

Engelsk: abnormality (en) Fransk: anomalie  (fr) hunkøn

Norsk bokmål: abnormitet  (no) hankøn Nynorsk: abnormitet  (nn) hankøn Tysk: Abnormität  (de) hunkøn, Anomalie  (de) hunkøn

Kilder

• "abnormitet" i Retskrivningsordbogen
• "abnormitet" i Den Danske Ordbog
• Gyldendals synonymordbog, Gyldendal
• Gyldendals Røde Ordbøger, Medium, Dansk-engelsk, Dansk-tysk og Dansk-fransk

Udgående forbindelser

• Gyldendals Røde Ordbøger