barış
Tyrkisk
Udtale
- IPA: /bɑˈɾɯʃ/
Substantiv
barış
- fred, modsat krig
Bøjning
Bøjning af „barış“
Ental (tekil) | Flertal (çoğul) | |
---|---|---|
Nominativ (yalın) | barış | barışlar |
Akkusativ (belirtme) | barışı | barışları |
Dativ (yönelme) | barışa | barışlara |
Lokativ (bulunma) | barışta | barışlarda |
Ablativ (ayrılma) | barıştan | barışlardan |
Genitiv* (tamlayan) | barışın | barışların |
* Genitiv betragtes ikke som en "kasus" ifølge tyrkisk grammatik.
Med besiddende suffikser
* Genitiv betragtes ikke som en "kasus" ifølge tyrkisk grammatik.