Nederlandsk

Udtale

Substantiv

bevinden

  1. Flertalsform af bevind.

Verbum

zich bevinden

  1. at befinde sig

Bøjning

Lang tillægsform bevindend
Førnutid hebben bevonden
Bydemåde befind(t)
ik jij/je, u hij, zij/ze, het wij/we, jullie, zij/ze
Nutid befind befindt befindt bevinden
Datid bevond bevond bevond bevonden

Kilder