cabotage
Dansk
Etymologi
Fra fransk cabotage (“‘kysttransport’”)
Substantiv
cabotage fælleskøn
- En flytning af personer, dyr eller gods langs kysten, udført af et indenlandsk transportselskab.
- En sådan flytning indefor et land, på floder, kanaler eller større vandmasser, udført af et udenlandsk transportselskab.
- En sådan flytning indefor et land, ad landevejen (eksempelvis via rutebiler, lastbiler eller togtransporten) eller via luftfarten, og udført af et udenlandsk transportselskab.
- En ret til at udføre en sådan indenlandsk transport af et udenlandsk transportselskab.
Bøjning
- mestendels er plural ubrugt
Bøjning af „cabotage“
fælleskøn | Ental | Flertal | ||
---|---|---|---|---|
ubestemt | bestemt | ubestemt | bestemt | |
nominativ, dativ og akkusativ | cabotage | cabotagen | cabotager | cabotagerne |
genitiv | cabotages | cabotagens | cabotagers | cabotagernes |
Synonymer
Beslægtede ord og fraser
Oversættelser
|
|
Kilder
- "cabotage" i Den Danske Ordbog
- “cabotage” i Ordbog over det danske Sprog
- “cabotage” i Meyers Fremmedordbog
Engelsk
Etymologi
Fra fransk cabotage (“‘kysttransport’”)
Substantiv
cabotage
- transport af varer mellem to steder i samme land.
- retten til denne transport.
- et lands ret til at kontrollere en sådan transport.
Fransk
Etymologi
Substantiv
cabotage hankøn
- (maritim) transport af handelsvarer langs kysten.
- (maritim) en type af søfart med transport fra havn til havn og sejlads nær kysten.
- (maritim) kundskab inden for en sådan transport mht. bankvæsen, strømforhold og havnevæsen langs pågældende rute.
- indenlandsk transport udført af et udenlandsk transportselskab.
Nederlandsk
Etymologi
Fra fransk cabotage (“‘kysttransport’”)
Substantiv
cabotage
- kystfart, kysthandel, cabotage.
- retten til denne transport.