eg
Se også ég
Dansk
Etymologi
Fra oldnordisk eik, fra urgermansk *aiks, fra urindoeuropæisk *aig-.
Substantiv
eg fælleskøn
- (bot.): træslægt, Quercus
- Almen betegnelse for træ af Ege-slægten når arten ikke er kendt (eller ligegyldig)
Bøjning
Ental ubestemt en eg |
Ental bestemt egen |
Flertal ubestemt ege |
Flertal bestemt egene |
Beslægtede ord og fraser
- agern (frugt fra træet)
Oversættelser
|
|
Kilder
- "eg" i Den Danske Ordbog
Færøsk
Etymologi
Fra oldnordisk ek.
Personlige pronominer på færøsk - Persónsfornøvn | |||||
Ental (eintal) | 1. | 2. | 3. m | 3. f | 3. n |
Nominativ (hvørfall) | eg | tú | hann | hon | tað |
Akkusativ (hvønnfall) | meg | teg | hana | ||
Dativ (hvørjumfall) | mær | tær | honum | henni | tí |
Genitive (hvørsfall) | mín | tín | hansara | hennara | tess |
Flertal (fleirtal) | 1. | 2. | 3. m | 3. f | 3. n |
Nominativ (hvørfall) | vit | tit | teir | tær | tey |
Akkusativ (hvønnfall) | okkum | tykkum | |||
Dativ (hvørjumfall) | teimum | ||||
Genitiv (hvørsfall) | okkara | tykkara | teirra |
Personligt pronomen
eg
- jeg
- Eg eri her.
- Jeg er her.
- Eg eri her.
Nynorsk
Etymologi
Fra oldnordisk ek.
Pronomen
eg
- jeg
- Eg er her.
- Jeg er her.
- Eg er her.