hængekøje

En hængekøje ved en sø

Dansk

Etymologi

hænge +‎ køje

Substantiv

hængekøje fælleskøn

1. Et stykke stof, fastspændt mellem to punkter. Beregnet til at ligge i.

Bøjning

Ental ubestemt en hængekøje

Ental bestemt hængekøjen

Flertal ubestemt hængekøjer

Flertal bestemt hængekøjerne

Oversættelser

Fransk: hamac (fr) hankøn

Kilder

• "hængekøje" i Den Danske Ordbog