havra
Tyrkisk
Udtale
- IPA: /hɑvˈɾɑ/
Etymologi
Substantiv
havra
Bøjning
Bøjning af „havra“
Ental (tekil) | Flertal (çoğul) | |
---|---|---|
Nominativ (yalın) | havra | havralar |
Akkusativ (belirtme) | havrayı | havraları |
Dativ (yönelme) | havraya | havralara |
Lokativ (bulunma) | havrada | havralarda |
Ablativ (ayrılma) | havradan | havralardan |
Genitiv* (tamlayan) | havranın | havraların |
* Genitiv betragtes ikke som en "kasus" ifølge tyrkisk grammatik.
Med besiddende suffikser
* Genitiv betragtes ikke som en "kasus" ifølge tyrkisk grammatik.