Kamæleon

Dansk

Etymologi

Fra oldgræsk χαμαιλέων, fra χαμαί (på jorden) + λέων (løve).

Substantiv

kamæleon fælleskøn

Wikipedia har en artikel om:
  1. øgle med kantet hoved, og øjne, der kan bevæges uafhængigt af hinanden; den har en lang, klæbrig tunge til at fange insekter med, og den kan skifte farve udløst af lys, sult eller ophidselse
  2. person som tilpasser sine meninger og sin opførsel efter sine omgivelser

Bøjning

Ental ubestemt
en kamæleon
Ental bestemt
kamæleonen
Flertal ubestemt
kamæleoner
Flertal bestemt
kamæleonerne

Oversættelser

Kilder