kamæleon
Dansk
Etymologi
Fra oldgræsk χαμαιλέων, fra χαμαί (“‘på jorden’”) + λέων (“‘løve’”).
Substantiv
kamæleon fælleskøn
- øgle med kantet hoved, og øjne, der kan bevæges uafhængigt af hinanden; den har en lang, klæbrig tunge til at fange insekter med, og den kan skifte farve udløst af lys, sult eller ophidselse
- person som tilpasser sine meninger og sin opførsel efter sine omgivelser
Bøjning
|
Ental ubestemt en kamæleon |
Ental bestemt kamæleonen |
Flertal ubestemt kamæleoner |
Flertal bestemt kamæleonerne |
Oversættelser
|
|