knǫrr

Se også: knorr, knørr, knörr

Oldnordisk

Etymologi

Fra urgermansk *knarzuz.

Substantiv

knǫrr m (flertal knerrir)

1. nordisk bådtype: havgående handelsskib

Bøjning

Deklination af knǫrr

Bøjning	Ental		Flertal
	Ubestemt	Bestemt	Ubestemt	Bestemt
Nominativ	knǫrr	knǫrrinn	knerrir	knerrirnir
Akkusativ	knǫrr	knǫrrinn	knerri	knerrina
Dativ	knerri	knerrinum	knǫrrum	knǫrrunum
Genitiv	knarrar	knarrarins	knarra	knarranna

Afledte termer

• Engelsk: knorr
• Færøsk: knørrur hankøn
• Islandsk: knörr hankøn
• Norsk: knarr hankøn
• Gammeldansk: knar hankøn
  • Dansk: knor fælleskøn, knar fælleskøn
• Oldengelsk: cnearr hankøn
• Svensk: knarr fælleskøn
• → Dansk: knarr fælleskøn