knarr
Dansk
Etymologi
Lånt fra oldnordisk knǫrr, fra urgermansk *knarzuz.
Udtale
- IPA: [ˈkʰnɑːˀ]
Substantiv
knarr fælleskøn
Bøjning
Ental ubestemt en knarr |
Ental bestemt knarren |
Flertal ubestemt knarrer |
Flertal bestemt knarrerne |
Alternative stavemåder
Oversættelser
|
|