kuskus
Tyrkisk
Udtale
- IPA: /kusˈkus/
Substantiv
kuskus
Bøjning
Bøjning af „kuskus“
Ental (tekil) | Flertal (çoğul) | |
---|---|---|
Nominativ (yalın) | kuskus | kuskuslar |
Akkusativ (belirtme) | kuskusu | kuskusları |
Dativ (yönelme) | kuskusa | kuskuslara |
Lokativ (bulunma) | kuskusta | kuskuslarda |
Ablativ (ayrılma) | kuskustan | kuskuslardan |
Genitiv* (tamlayan) | kuskusun | kuskusların |
* Genitiv betragtes ikke som en "kasus" ifølge tyrkisk grammatik.
Med besiddende suffikser
* Genitiv betragtes ikke som en "kasus" ifølge tyrkisk grammatik.