læg

Dansk

Etymologi

Fra oldnordisk leggr.

Udtale

• IPA:  /ˈlεˀg/

Substantiv

læg fælleskøn

1. Den del af benet, der befinder sig bagpå mellem knæet og anklen. På den modsatte side er skinnebenet.

Bøjning

Ental ubestemt en læg

Ental bestemt læggen

Flertal ubestemt lægge

Flertal bestemt læggene

Oversættelser

Engelsk: calf (en) Fransk: mollet (fr) hankøn

Nederlandsk: kuit (nl) Tysk: Wade (de) hunkøn

Verbum

læg

1. Bydeform af at læge.
2. Bydeform af at lægge.