Nederlandsk

Udtale

Verbum

passen

  1. at passe

Bøjning

Lang tillægsform passend
Førnutid hebben gepast
Bydemåde pas(t)
ik jij/je, u hij, zij/ze, het wij/we, jullie, zij/ze
Nutid pas past past passen
Datid paste paste paste pasten

Kilder

  • passen“ i vanDale woordenboek


Tysk

Etymologi

Fra middelnederlandsk passen.[1]

Udtale

Verbum

passen

  1. at passe
    Das passt mir.
    Det passer mig.

Bøjning

Ordstammen Hjælpeverbum Præteritum participium Præsens participium
passe haben gepasst passend


Kilder

  1. passen“ i Digitales Wörterbuch der deutschen Sprache