sülün
Tyrkisk
Udtale
Substantiv
sülün
Bøjning
Bøjning af „sülün“
Ental (tekil) | Flertal (çoğul) | |
---|---|---|
Nominativ (yalın) | sülün | sülünler |
Akkusativ (belirtme) | sülünü | sülünleri |
Dativ (yönelme) | sülüne | sülünlere |
Lokativ (bulunma) | sülünde | sülünlerde |
Ablativ (ayrılma) | sülünden | sülünlerden |
Genitiv* (tamlayan) | sülünün | sülünlerin |
* Genitiv betragtes ikke som en "kasus" ifølge tyrkisk grammatik.
Med besiddende suffikser
* Genitiv betragtes ikke som en "kasus" ifølge tyrkisk grammatik.