sjakal

Dansk

Substantiv

sjakal fælleskøn

1. altædende rovdyr af hundefamilien, som spiser små til mellemstore dyr, samt ådsler

Bøjning

Ental ubestemt en sjakal

Ental bestemt sjakalen

Flertal ubestemt sjakaler

Flertal bestemt sjakalerne

Oversættelser

Catalansk: xacal  (ca) Engelsk: jackal  (en) Islandsk: sjakali  (is)

Svensk: schakal  (sv) Tysk: Schakal  (de)

Kilder

• "sjakal" i Den Danske Ordbog