son

Engelsk

Etymologi

Fra tysk Sohn.

Udtale

• Storbritannien
  (fil)

• IPA: (hjælp) /sɔ̃/

Substantiv

son (flertal: sons)

1. (familie) søn
2. sønnike; kammerat; unge mand

Kilder

• „son“ af online-udgaven af The Cambridge English Dictionary

Fransk

Etymologi

			Besat
			Ental		Flertal
			Hankøn	Hunkøn	—
Ejer	Ental	1. person	mon	ma	mes
		2. person	ton	ta	tes
		3. person	son	sa	ses
	Flertal	1. person	notre		nos
		2. person	votre		vos
		3. person	leur		leurs

Fra latin suus.

Udtale

• Audio
  (fil)

• IPA: (hjælp) /sɔ͂/

Possessivt pronomen (Ejestedord)

son (flertal: ses)

1. sin, sint

   Il a éteint son ordinateur.

   Han har vendt sin computer.

Etymologie 2

Fra latin sonus.

Substantiv

son m (flertal sons)

1. lyd

Kilder

• „son“ i Centre National de Ressources Textuelles et Lexicales

Svensk

Udtale

• Audio
  (fil)

• IPA:  /soːn/

Substantiv

son fælleskøn

1. (familie) søn

Bøjning

Bøjning af son	Ental		Flertal
fælleskøn	Ubestemt	Bestemt	Ubestemt	Bestemt
Nominativ	son	sonen	söner	sönerna
Genitiv	sons	sonens	söners	sönernas

Beslægtede ord og fraser

Andersson brorson dotterson Eriksson

Johansson sondotter sonhustru sonlig

sonnamn sonson sonsonsson styvson

Svensson svärson systerson

Se også

Familie på svensk
	far far	mor mor	bror bror	syster søster	son søn	dotter datter	sonson sønnesøn	sondotter sønnedatter	dotterson dattersøn	dotterdotter datterdatter	kusin fætter	kusin kusine

Kilder

• „son“ i Lexin