Dansk

Substantiv

vinden fælleskøn

  1. Ental bestemt form af vind.


Nederlandsk

Udtale

Verbum

vinden

  1. at finde

Bøjning

Lang tillægsform vindend
Førnutid hebben gevonden
Bydemåde vind(t)
ik jij/je, u hij, zij/ze, het wij/we, jullie, zij/ze
Nutid vind vindt vindt vinden
Datid vond vond vond vonden

Beslægtede ord og fraser

Kilder

  • vinden“ i vanDale woordenboek