Dansk

Etymologi

abe +‎ kat (svensk og norsk'apekatt, nyislansk apaköttr, plattysk apkatt), af uvis oprindelse, men muligvis under påvirkning af marekat (af middelnedertysk merkatte).

Udtale

  • IPA:  [ˈεːb̥əˌg̊ʰa̝d̥]

Orddeling

a•be•kat

Sprogbrug

Substantiv

abekat fælleskøn

  1. (zoologi, barnesprog) Abe.
    1. (overført, nedsættende) En person, der opfører sig naragtigt og tåbeligt, evt. primitivt, grim og uciviliseret person; badutspringer.
      1. (overført, nedsættende) En efteraber (jf. "abe".)

Eksempler

  1. Abekat driller tigere![1]
    1. Chokeret tyrker blev kaldt […] abekat af politiet en telefonsvarer.[2]
      1. Mennesket er ingen Abekat, bestemt til først at efterabe de andre Dyr, og siden sig selv til Verdens Ende.[3]

Bøjning


Synonymer

[4]

Beslægtede ord og fraser

Zoologi, barnesprog:

Udtryk

  • (undertrykke en gaben): at kvæle abekatten

Afledte termer

Oversættelser

Abe
Nedsættende
Efteraber

Kilder

  1. Abekat driller tigere!, retardo.dk
  2. Sune Fischer (31. januar 2007) Ekstra Bladet - Betjente kaldte mig abekat
  3. N.F.S. Grundtvig
  4. Gyldendals synonymordbog, Gyldendal