adam
Tyrkisk
Udtale
- IPA: /eɾˈcɛc/
Substantiv
adam
- mand, et voksent menneske af hankøn
Bøjning
Bøjning af „adam“
Ental (tekil) | Flertal (çoğul) | |
---|---|---|
Nominativ (yalın) | adam | adamlar |
Akkusativ (belirtme) | adamı | adamları |
Dativ (yönelme) | adama | adamlara |
Lokativ (bulunma) | adamda | adamlarda |
Ablativ (ayrılma) | adamdan | adamlardan |
Genitiv* (tamlayan) | adamın | adamların |
* Genitiv betragtes ikke som en "kasus" ifølge tyrkisk grammatik.
Med besiddende suffikser
* Genitiv betragtes ikke som en "kasus" ifølge tyrkisk grammatik.