engel
Dansk
Etymologi
Fra oldgræsk ἄγγελος (ángelos).[1]
Udtale
Substantiv
engel fælleskøn
Bøjning
Ental ubestemt en engel |
Ental bestemt englen |
Flertal ubestemt engle |
Flertal bestemt englene |
eller
Ental ubestemt en engel |
Ental bestemt engelen |
Flertal ubestemt engle |
Flertal bestemt englene |
Oversættelser
|
|
Kilder
- ↑ "engel" i Den Danske Ordbog
Nederlandsk
Udtale
Substantiv
engel hankøn
Bøjning
Best. Ental de engel |
Ental diminutiv engeltje |
Flertal engelen |
Flertal diminutiv engeltjes |
Kilder
- „engel“ i vanDale woordenboek
Tyrkisk
Udtale
- IPA: /ɛnˈɟel/
Substantiv
engel
- forhindring, hinder
- handikap, en fysisk eller psykisk dysfunktion.
Bøjning
Bøjning af „engel“
Ental (tekil) | Flertal (çoğul) | |
---|---|---|
Nominativ (yalın) | engel | engeller |
Akkusativ (belirtme) | engeli | engelleri |
Dativ (yönelme) | engele | engellere |
Lokativ (bulunma) | engelde | engellerde |
Ablativ (ayrılma) | engelden | engellerden |
Genitiv* (tamlayan) | engelin | engellerin |
* Genitiv betragtes ikke som en "kasus" ifølge tyrkisk grammatik.
Med besiddende suffikser
* Genitiv betragtes ikke som en "kasus" ifølge tyrkisk grammatik.