hane
Dansk
Etymologi
Fra oldnordisk hani, fra urindoeuropæisk *kan- (at synge).
Udtale
Substantiv
hane fælleskøn
- Ventil, der kan skrues for at regulere hastigheden eller åbne eller lukke helt for det, der strømmer igennem.
- Hanner af høns eller anden fugl.
Bøjning
Bøjning af „hane“
fælleskøn | Ental | Flertal | ||
---|---|---|---|---|
ubestemt | bestemt | ubestemt | bestemt | |
nominativ, dativ og akkusativ | hane | hanen | haner | hanerne |
genitiv | hanes | hanens | haners | hanernes |
Synonymer
- høne
|
|
- ventil
|
|
Antonymer
Beslægtede ord og fraser
- haneben, hanebjælke, hanebånd, hanefjed, hanefjedsmønster, hanegal, hanekam, hanekylling, brushane, fasanhane,
- brandhane, gashane, kamphane, klemhane, knurhane, koldtvandshane, odinshane, snaphane, snushane, stophane, søhane, tjurhane, urhane, vandhane, vejrhane
Oversættelser
- fugl
|
|