Dansk

Etymologi

Af ældre nydansk, sammensat af næst +‎ søskende +‎ barn.

Udtale

IPA:  [ˈnɛ̝sd̥ˌsø̞sg̊ənəˌb̥ɑ̈ˀn]

Substantiv

næstsøskendebarn intetkøn

  1. Person, der er søn eller datter af en fætter eller kusine
    Din mor er min kusine, du være mit næstsøskendebarn
  2. Børn af forskellige fætre eller kusiner, betragtet i deres indbyrdes slægtskabsforhold (kun pl.).
    Da du er min halvfætter, vi vel være næstsøskendebørn
    Beslægtede i første led er søskende, i andet led, søskendebørn, og i tredje led næstsøskendebørn
    Min fætters barn og mit eget er næstsøskendebørn

Bøjning


Synonymer

Oversættelser

barn af fætter eller kusine

Kilder