middag
Dansk
Etymologi
Fra oldnordisk miðdagr, miðr dagr, fra miðr (“‘midt’”) og dagr (“‘dag’”).
Udtale
Substantiv
middag fælleskøn
- Tidspunkt på døgnet omkring kl. 12, når Solen står højest, midt på dagen.
- Måltid med varm mad enten ved middag.
Bøjning
Beslægtede ord og fraser
Oversættelser
- døgntidspunkt
|
|
- måltid
|
|
Kilder
Svensk
Udtale
Substantiv
middag fælleskøn
Bøjning
Bøjning af middag | Ental | Flertal | ||
---|---|---|---|---|
fælleskøn | Ubestemt | Bestemt | Ubestemt | Bestemt |
Nominativ | middag | middagen | middagar | middagarna |
Genitiv | middags | middagens | middagars | middagarnas |